Rejsebrev fra Vietnam - December, 2004
Kære eventyrer!
Efter det fortræffelige ophold ved Angkortemplerne i Cambodia gik turen til
Nordvietnam, til hovedstaden Hanoi, som viste sig at være en smuk storby.
Jeg kom til at holde af meget af byen. Der er masser af spændende
seværdigheder i byen, idet Hanoi har været hovedstad for Vietnam i knap
1000 år, der er mange træer i byen, og mange af husene er fra den franske
kolonitid.
Men det mest iøjenfaldende var dog noget helt andet, noget som egentlig er
kendetegnende for alle Vietnams byer, nemlig trafikken. Trafikken i Vietnam
er anderledes end så mange steder i verden. Det første man bemærker i
byerne, er de få biler og de ekstremt mange knallerter og små motorcykler
i gaderne. Der er over 2 mio. i Hanoi alene. Når du passerer gaden, gribes
du nemt af panik. Jeg kan bedst beskrive det således: Det er nøjagtig, som
når du dykker på 12 meters dybde og svømmer ind i en stor stime
koralfisk: De undviger dig i sidste øjeblik! På samme måde fungerer
trafikken i Vietnams byer: Trafikanterne undviger dig i sidste øjeblik,
når du går over gaden. Derfor er rådet: Gå langsomt og beregneligt. Det
er meget ubehageligt første gang! Og behageligt blev det sgu aldrig.
Det næste, du opdager, er den manglende kollektive trafik. Vietnams byer
har således ikke S-toge, og der er ganske få bybusser. Det er egentlig
tankevækkende, at i Vietnam, som har mere end 85 mio. indbyggere, hvoraf
der fx bor ca. 8 mio. i Ho Ci Minh City og 4,5 mio. i Hanoi, og som er et
kommunistisk land, at de ikke har et kollektivt trafiksystem, som vi kender.
Men det har de ikke. Til gengæld fungerer de mange knallerter og små
motorcykler i byerne som et fantastisk effektivt transportmiddel for
indbyggerne - og turisterne. Se vedlagte fotos af trafikken. Bemærk, at de
kønne piger dækker ansigtet og armene til. Det er på grund af støv og
sol. Pigerne går meget op i at være så lyse i huden som muligt!
Jeg benyttede mig også af det - altså en tur på en lille motorcykel. I
Hanoi hyrede jeg en lille motorcykel med fører, og han var en herlig gut og
meget engageret i, at jeg fik set så meget som muligt af byen, selv om vi
havde aftalt en fast pris: 10 dollars for hele dagen, hvilket nok var i
overkanten. Men her gælder det om ikke at prutte for meget. Vi skulle jo være
sammen hele dagen, og jeg fik da også set hele Hanoi City og dets mange
seværdigheder på en nem og hurtig måde. Se blandt andet vedlagte foto af
Ho Chi Minh-mausoleet, som alle vietnamesere betragter som noget ganske
særligt, idet Ho Chi Minh betragtes som Vietnams moderne fader. Se også
fotoet af et beboelseskvarter i Hanoi. Her ligger resterne af et amerikansk
B52-bommefly, der blev skudt ned over området i juledagene i 1972. Selv om
fredsforhandlingerne nogle måneder tidligere syntes positive, gik de
forbandede amerikanere endnu gang amok og kastede over 100.000 bomber ned
over Hanoi City og dets mange indbyggere i juledagene med tusindvis af døde
tilfølge. Nogle få dage senere, i slutningen af januar af 1973, blev der
sluttet fred, og amerikanerne trak sig ud af Vietnam.
Uden for Hanoi ligger der smukke landskaber. Jeg sprang på en bustur til Ha
Long-bugten, som ligger nordøst for Hanoi, ikke langt fra den kinesiske
grænse. Ha Long-bugten er kendt for de smukke kalkstensøer. Se de to
vedlagte fotos derfra.
Fra Hanoi gik turen med nattog til Hue, som ligger midt i det 1600 km lange
Vietnam. Det er en gammel kongeby, som er værd at besøge. Her boede jeg
på et glimrende 3 stjernet hotel lige ved Citadellet (Kongebyen), som er
opbygget efter samme princip som Den Forbudte By i Beijing i Kina. Den
Forbudte By i Hue er dog en del mindre og ikke i samme stand som
storebroderen i Kina, men jeg syntes, det var flot oplevelse, se vedlagte
foto fra Hue, hvor vejret drillede for første og sidste gang på turen.
Nu var det slut med flere togture. Gamle Hansen havde ikke lyst til en ny 18
timers togtur, så jeg spenderede 55 dollars og købte en flybillet til Ho
Chi Minh City. Saigon, eller Ho Chi Minh City, som den kaldes i daglig tale,
er Vietnams største by, som ligger i det sydlige Vietnam. Det er landets
forretnings- og forlystelsesby nummer 1. Jeg fik øje på begge de to
elementer. Allerede i lufthavnen stødte jeg ind i en ung dansk
forretningsmand, som arbejdede for en dansk møbelfabrik, som har en fabrik
med 2000 ansatte uden for Saigon. Det paradoksale er, at råvarerne kommer
med skib fra Sydamerika, hvorefter de 2000 ansatte producerer gode solide
møbler med europæisk look, som derefter sendes med skib til Europa, især
til Danmark.
Det var rart at møde en ung, energisk forretningsmand fra Fyn, som boede
200 dage om året i Saigon. Hans kone og barn boede på Fyn. Han viste mig
en del af Saigon, blandt andet en dansk restaurant, Storm P, som ligger i
centrum af Saigon. Her blev jeg inviteret med til en golfturnering, se
vedlagte fotos, hvor jeg sammen med en ung kvindelig caddie spillede med i
en Skandinavisk Golfturnering arrangeret af restaurant Storm P. Der var 29
golfere med i turneringen. Der var ingen vind, og solen skinnede fra en
skyfri himmel, og temperaturen kom over 30 grader. Bemærk, at min søde
caddie var pakket godt ind. Hun var bange for solen! Det var en herlig dag.
Jeg spillede sammen med tre svenskere, to fra Ikea og en fra Tetra Pak. Og
golfbanen fejlede ikke noget, det var Vietnams bedste og smukkeste bane. Det
var en super fornøjelse.
Dagen efter - min sidste dag i Vietnam - sluttede også særdeles
fornøjeligt, idet jeg var med til en rigtig dansk julefrokost på Storm
P-restauranten sammen med bosiddende danskere og svenskere - og ikke mindst
et meget veloplagt personale: se vedlagte fotos af de kønne unge piger!
Bemærk også sneen fra snekanonen!!
Vietnam og Cambodia er to fremragende rejselande, som du bør overveje at
besøge, inden landene ender som Thailand. Baade Cambodia og Vietnam byder
på mange muligheder for eventyr! Og begge lande er billige at rejse rundt
i. Jeg mødte rygsæksrejsende, som klarede sig for 100 kr. om dagen inkl.
kost og logi. Det gjorde jeg langt fra. Men det var alle pengene værd.
Eventyrhilsner Rolf 16-12-2004
