Rejsebrev fra Rolf
Da jeg i sommers så listen over verdens 7 nye vidundere, blev jeg skuffet. Hvorfor
var Angkor Wat templerne og Tikal ikke på listen? Okay, begrundelsen er sikkert,
at det er en afstemning på internettet, som er grundlaget for den nye liste.
På listen var der en enkelt seværdighed, som jeg ikke havde besøgt, nemlig
Petra. Jeg havde i forvejen Petra højt på ønskelisten. Men nu blev beslutningen
straks taget: Petra skulle besøges. Må jeg, inden en mindre beretning fra
Petra og Jordan præsenteres, prale med de ”rigtige lister” over verdens 20
største bygningsværker, som jeg alle har besøgt, og en liste over verdens
10 største naturvidundere, som jeg har besøgt gennem årene:
- Gisa pyramiderne - Egypten
- Den Kinesiske Mur - Kina
- Angkor Wat (templer bygget af khmerkonger) - Cambodja
- Machu Picchu (Inkarigets glemte by) - Peru
- Tikal (ruinby af mayaindianerne) - Guatemala
- Chichen-Itza (ruinby af mayaindianerne) - Mexico
- Petra (arabisk huleby) - Jordan
- Taj Mahal (muslimsk mausoleum) - Indien
- Den forbudte by (Beijing) - Kina
- Persepolis (Det Persiske Riges hovedstad) - Iran
- Karnak templet (egyptisk tempel i Luxor) - Egypten
- Colessum (romersk teater) - Italien
- Palenque (ruinby af mayaindianerne) - Mexico
- Acropolis (græsk bygningsværk) - Grækenland
- Teotihuacan (aztekerisk ruinby) - Mexico
- Kongernes Dal (egyptisk ruinby i Luxor) - Egypten
- Abu Simpel (egyptisk tempel) - Egypten
- Meidan Emam Square, Sheik Lotfollah Moské (iransk moské) - Iran
- Emerald Buddha Temple (buddhistisk tempel i Bangkok) - Thailand
- Jerusalems gamle bydel - Israel
Jeg mangler naturligvis at besøge flere bygningsværker. Jeg har især tre bygningsværker
øverst på ønskelisten:
Bagan-templerne i Burma (går sikkert ind i top 5),
templerne ved
Borobodur i Indonesien og
værkerne på Påskeøen. Jeg på
fornemmelsen, at listen snart ændres eller udvides, idet den næste tur
går til Burma, hvis jeg kan få et visa.
Listen over verdens 10 største naturvidundere, som jeg har besøgt, er:
- Masai Mara National Park - Kenya
- Galapagosøerne - Ecuador
- Great Barrier Reef - Australien
- Ilulissat Isfjord - Grønland
- Iguazu vandfaldene - Argentina og Brasilien
- Sargarmatha National Park (Mount Everest)- Nepal
- Grand Canyon - USA
- Banaue (risterrasser) - Filippinerne
- Norske Fjorde - Norge
- Banff National Park - Canada
Og nu til Jordan:
Foto 1-2:
Kongevejen i Jordan er en yderst gammel vej. Den snor sig gennem
et bibelsk område med dybe dale og bjerge.
Kongevejen var forbindelsen mellem Cairo og Jerusalem samt Damaskus. Fra
det bibelske Nebubjerg, hvor Moses skulle have stået og spejdet, er der ca.
50 km til Jerausalem.
Foto 3-4-5:
Det Døde Hav ligger 400 meter under havets overflade og er som bekendt fyldt
med en masse salt (25%). Saltet stammer fra undergrunden, og vandet kommer fra
Jordan Floden. Vandstanden falder hvert år, fordi man tømmer det til brug for
kunstvanding af marker. Her har du beviset på, at man flyder som en korkprop.
Det er i øvrigt meget vanskeligt at svømme i vandet, idet du bliver presset op
i overfladen. Vandet var dejligt varmt, og det var en pragtfuld oplevelse i et
godt selskab!
Foto 6-7-8-9-10-11-12-13:
Petra. Lad det være sagt med der samme: Turens højdepunkt levede op til de
høje forventninger. Den røg direkte ind på 7. pladsen på min top 20-liste
over verdens største bygningsværker. Og hvad er Petra? Det er en mystisk,
gammel huleby, som et arabisk folkefærd, nabatæerne, for ca. 2000 år siden
opbyggede i de mange sandstensklipper. Petra betyder i øvrigt klippe på græsk.
Nabatæerne efterlod sig dette enorme område med smukke monumenter hugget ud
i klipperne for mange år siden. Hulebyen Petra forblev ukendt i mange
århundreder, idet de lokale beduiner ikke ønskede andre adgang til
hulerne. Det kunne de, fordi man bl.a. skal gennem en lang, uhyggelig
smal kløft for at komme ind i det store område. Først i 1812 lykkedes
det en forklædt opdagelsesrejsende som beduin at komme ind i området.
Jeg var der i tre dage og fik ikke set det hele, så der er meget at se
på. Husk at besøge Petra om foråret eller i efteråret, da det er en varm
fornøjelse! Petra er et must.
Foto 14:
Største delen af Jordans befolkning er arabere, en lille del af disse er
beduiner, som denne pige. Hun har 7 søskende. Hendes far er død, han havde
to koner, så familien er afhængig af hjælp fra familien.
Foto: 15-16-17:
Wadi Rum ørkenen er faktisk en rigtig ørken ifølge rejsebøgerne. Det er smukt
område, hvor jeg burde have opholdt mig i længere tid. Det gjorde til gengæld
den berømte T.E. Lawrence, en engelsk oberst. Han var med til at samle de
mange stridende beduinstammer til sammen at smide tyrkerne ud af området i
årene omkring 1914. Men som bekendt havde englændere og franskmændene
ikke den dagsorden at lade araberne får kontrol over området, idet de to
lande delte landene mellem sig! Dermed opstod myten omkring Lawrence of
Arabia: Var han i virkeligheden spion for englænderne, eller var han en
eventyrlysten leder for beduinstammerne? Se eller gense David Leans
berømte film Lawrence of Arabia, som i øvrigt ikke giver svaret. Jeg holdt
meget af at være i de smukke og historiske omgivelser. Wadi Rum kan varmt
anbefales!
Foto 18: Jordans eneste havneby hedder Aqaba, som ligger ud til Det
Røde Hav. Tæt ved (10 km) Aqaba ligger Eilat, den israelske havne- og badeby,
som kan skimtes i baggrunden. Der var i øvrigt ulideligt varmt i Aqaba, så h
usk ikke at besøge byen om sommeren.


Foto 19-20:
I Amman, som bortset fra det det Romerske Teater, er der ikke så mange
interessante ting at se. Det er der til gengæld nord for Amman. Jerash er
en velbevaret romersk provinsby fra det tidligere romerrige, som var en
pragtfuld oplevelse.
Konklusion
Jordan er et undervurderet rejseland. Det rummer en af verdens største
seværdigheder, så alene af den grund skal du snarest bestille rejsen.
Men der er flere spændende seværdigheder. Flyv ind til Amman og tag en taxa
til Madaba syd for hovedstaden og rejs videre med taxa (som er rørende billigt)
til det Døde Hav, Petra, Wadi Rum og Aqaba. For 250 kr. flyver du i et moderne
fly til Amman og slutter rejsen af med at besøge Jerash. Off you go!
Rejsehilsner Rolf
05-11-2007